Terapiens grundlag


De erfaringer vi gør os igennem livet lagres og organiseres i psyken som meningsfulde helheder, kaldet gestalter. 
Det er denne psykiske organiseringsproces der ligger til grund for gestaltterapien.

Gestalter er psykiske strukturer som blandt andet består af tillærte normer, værdier og reaktionsmåder. De er således afgørende for hvordan vi forstår os selv og oplever vores omverden. Ofte påvirker de vores måde at tænke og handle på uden at vi overhovedet er klar over det. Nogle gange fører dette til uhensigtsmæssig og selvbegrænsende adfærd.

Gestaltterapi giver dig mulighed for aktivt at påvirke din væren i verden gennem 
indblik i dine mentale og følelsesmæssige processer.